Altså.
Hvis vi forventer at julero og egenomsorg på magisk vis skal opstå denne jul uden at vi faktisk gør noget for, at det sker, så kan vi lige så godt tro på, at julemanden også lige svinger forbi med både tid, overskud og en nisse, der tager sig af opvask, julemad samt konflikterne rundt om julebordet.
Og det sker jo næppe.
Og selvom vi ikke kan kontrollere vores tanker og følelser eller hvad andre gør, siger og tænker om os, så har vi trods alt (og heldigvis da!) kontrol over, hvad vi selv gør samt hvordan vi er i verden.
Og det er lige præcis her, at planlægning kan være på sin plads.
Det kan jo lyde såre simpelt, men for mange af os, er det altså endnu en ting på vores travle december liste, som vi ikke altid lige får gjort.
Men så er det jo virkelig heldigt, at du beslutter dig for, at nu skal det være!
Hvad menes så med planlægning denne jul?
Tak fordi, du spørger!
Planlægning handler ikke om at kontrollere alt, men om at skabe plads til julero og dét, der virkelig betyder noget for dig.
Det handler om at drage omsorg for dine grænser, dine behov og dig selv.
Det er en kærlig måde at sikre, at der også bliver tid og energi til det, der nærer dig – midt i alt det, julen også bringer med sig.
Planlæg det, du kan planlægge denne jul.
Hvornår kan du sætte tid af til pauser, hvor du bare kan trække vejret og være til stede?
Hvornår kan du få ordnet de praktiske opgaver som indkøb, madlavning og gaveindpakning, så de ikke ligger og stresser dig i sidste øjeblik?
Hvilke aktiviteter nærer dig og giver dig energi? Måske en gåtur, tid til en god bog eller et roligt øjeblik med din yndlingsmusik.
Kan du planlægge tid til at være alene, hvis du har brug for det, eller tid med dem, der betyder allermest for dig?
Hvornår vil du give dig selv lov til at holde helt fri?
Husk, at planlægning kun er for dig, der trænger til det.
Hvis det fungerer bedre at tage alt, som det kommer, så er det jo det, du gør!
Og det er jo netop pointen: vi er forskellige og har forskellige behov.
For nogle giver det ro at tage dagene, som de kommer.
For andre kan lidt planlægning være nøglen til at skabe overskud og plads til det, der betyder mest.
Så planlæg det, du kan, hvis du har brug for det – og skab mere plads til bare at være, med mindre stress over alt det, der skal gøres.
Jeg hepper SÅ meget på dig 👏👏👏
PS: Har du fået dagens kalendergave videresendt og vil du gerne selv tilmeldes julekalenderen?
Dagens kalendergave bygger blandt andet på ACT processer, hvor der arbejdes med at skabe konkrete forandringer gennem handling.
Hvis du er interesseret i at dykke dybere ned i disse teknikker og lære at anvende dem i praksis, så har du heldigvis chancen:
Vi har nu åbnet for tilmeldingen til mit populære introduktionskursus i ACT, som foregår i København den 10-11 juni 🥳
Tilmeld dig i december og tag en kollega med til halv pris 💝
Denne gave er her for at lyse din december op. Jeg håber, den vil sprede varme og inspiration til dig – ikke kun indtil den 1. januar, hvor den går tilbage til julemandens sæk, men også langt ind i det nye år.
© Rikke Kjelgaard
For at give dig den bedste oplevelse af hjemmesiden gøres der brug af cookies. Ved at fortsætte godkender du samtidig dette. Privatlivspolitik.