Har du nogensinde set solen gå op (eller ned for den sags skyld), og så samtidig tænkt på, at den da vist godt nok var ALT FOR orange eller DEN FORKERTE lilla nuance eller tilsvarende kritiske tanker?
At solopgangen burde være anderledes, for at være “smuk nok” eller “god nok”?
Lad mig gætte på, at svaret er nej.
En solopgang får som regel lov til blot at være en solopgang.
Noget, vi betragter.
Noget, vi er vidne til.
Noget, vi måske ligefrem påskønner.
Det smukke billede er taget af Jordan Wozniak fra Unsplash
Har du så nogensinde kigget på et andet menneske, og nærmest haft det sådan, at du står overfor et kæmpe matematikproblem?
Noget, der er problematisk.
Noget, der skal løses.
En gåde, du skal forstå.
Det kunne være din(e) partner(e).
Din eks-partner.
Dit barn.
Din mor.
Din nabo.
Din veninde.
Din chef.
Din kunde.
Din krop.
(Ja, jeg kunne blive ved).
Lad mig gætte på, at svaret er ja.
Lad mig gætte på, at andre ofte er blevet som et problem, du skal løse.
En kode, du skal knække.
En gåde, du skal forstå.
Og jeg vil desuden gætte på, at du ved lige præcis hvordan det er at være EN ANDENS matematik problem.
At være den, som andre prøver at fikse eller forandre.
Billedet er taget af yours truly.
Jeg kan selv erinde en lang række situationer, hvor man eksempelvis har himlet med øjnene af mig eller fortalt mig direkte såvel som indirekte, at jeg var forkert.
I flere tilfælde har andre ladet mig forstå, at jeg skulle være anderledes, for at være god nok.
Og jeg husker også de mere subtile cues, jeg gennem livet har opfattet hos andre.
Dertil kommer alle de gange, jeg har følt mig som et problem, uanset hvor meget eller lidt mine omgivelser har pustet liv i dén opfattelse.
Kameraet over på dig.
Er der mennesker omkring dig, som til tider bliver som et matematikproblem for dig?
Mennesker, som du i en handling af kærlighed kunne vælge at betragte som en solopgang?
Prøv at giv dig selv et øjeblik, hvor du mentalt indtager “solopgang-perspektivet” og derfra kigger på dem, der ellers kan være problematiske for dig.
Og bliv så ved med at øve dig på dette.
Det er muligt, at du oplever, at det som sådan ikke er alle, der lige fortjener det.
Men det gør du.
DU fortjener, at se verden på denne måde.
Det gør nemlig noget ved dig, at kigge ud fra det perspektiv.
Uanset hvad eller hvem, du ser på.
Billedet er taget af yours truly.
Og hvad ser du, når du ser dig selv?
Kunne du give dig selv den samme kærlighed og betragte dig selv ud fra dette perspektiv?
Som en, der ikke skal ændres.
Som en, der ikke skal fikses.
Som en, der bare får lov til at være lige, som du er.
Med alle dine forskellige nuancer.
Alle dine kontraster og harmonier.
Som en (smuk og dejlig) solopgang.
For det er jo lige præcis det, du er 🌞 😘
♥️
PS: Har du fået dagens kalendergave videresendt og vil du gerne selv tilmeldes julekalenderen?
Dagens kalendergave bygger blandt andet på ACT processer, hvor der arbejdes med perspektivering og venlighed.
Hvis du er interesseret i at dykke dybere ned i disse teknikker og lære at anvende dem i praksis, så har du heldigvis chancen:
Vi har nu åbnet for tilmeldingen til mit populære introduktionskursus i ACT, som foregår i København den 10-11 juni 🥳
Tilmeld dig i december og tag en kollega med til halv pris 💝
Allerede nu er 25% af pladserne reserveret.
Denne gave er her for at lyse din december op. Jeg håber, den vil sprede varme og inspiration til dig – ikke kun indtil den 1. januar, hvor den går tilbage til julemandens sæk, men også langt ind i det nye år.
© Rikke Kjelgaard
For at give dig den bedste oplevelse af hjemmesiden gøres der brug af cookies. Ved at fortsætte godkender du samtidig dette. Privatlivspolitik.