17. december

ACT JULEKALENDEREN

Move your ass, and your mind will follow 👊

Hvis der er en sætning, der virkelig kan få folk til at hæve øjenbrynene, så er det denne: “Let r*ven, og dine tanker vil følge efter”.

Hvor provokerende det end kan lyde, så kan det altså være en gamechanger at indse, at vi ikke bare sådan lige kan skrue op eller ned for vores tanker og følelser, men at vi aktivt kan påvirke dem gennem vores handlinger.

Lad os starte med et eksperiment her.

Et eksperiment som handler om, at du skal forestille dig, hvordan det er, at blive bedt om at på kommando ændre det, der sker inden i dig.

Måske har du selv været i en situation, hvor dine dine tanker og følelser er… well… ret så intensive, og hvor et andet menneske har mødt dig med:

“Så hids dig dog ned!”

eller

“Så slap dog af!”

eller

“Så vær dog lidt glad!”

eller

“Sådan må du ikke tænke om dig selv!”

..eller det, der ligner.

Og har det virket?

Nej, sgu da!

For aldrig nogensinde i verdenshistorien har noget som helst hidset sig ned af at få af vide, at de skulle hidse sig ned.

Vel?

At kontrollere egne eller andres tanker og følelser er som at forsøge at stoppe en tsunami.

Med en dessert gaffel.

Eller tilsvarende.

Vi er allesammen fantastiske væsener med et bredt og nuanceret indre univers.

Og at fjerne, kontrollere, dulme og prøve at undgå det, der sker inden i os, har vist sig at være virkelig svært.

Tanker og følelser hverken opstår eller forsvinder på kommando.

Vi har dem.

De kommer og går.

Og de kan være meget forskellige.

Spørgsmålet er så, i hvor høj grad tankerne og følelserne har os?

Jeg kan ikke vælge, hvorvidt jeg føler vrede.

Jeg kan vælge, hvad jeg gør, når det sker.

Jeg kan ikke vælge, hvorvidt jeg føler stress.

Jeg kan vælge, hvad jeg gør, når det sker.

Jeg kan ikke vælge, at min indre kritiker til tider råber af mig.

Jeg kan vælge, hvad jeg gør, når det sker.

Jeg kan ikke vælge, hvad jeg føler.

Jeg KAN vælge, hvad jeg GØR, når jeg føler det, jeg føler.

Den dårlige nyhed er således, at du ikke kan kontrollere dine tanker og følelser.

Den gode nyhed er imidlertid, at du kan vælge at GØRE ting, der ØGER SANDSYNLIGHEDEN for visse tanker og følelser.

Jeg har eksempelvis opdaget, at hvis jeg kravler ind i en tryg omfavnelse, så øger det følelsen af velbehag.

Når jeg tager tid ud af min travle hverdag og rejser med mine børn, kæresten, familien eller mine veninder, så øger det følelsen af glæde.

Når jeg giver mig selv mulighed for at male, så øger det følelsen af kreativitet og glæde.

Når jeg taler venligt og kærligt til mig selv, så øger det medfølelsen over for mig selv.

Når jeg lytter til min yndlingsmusik og SKRÅLER for fuld hals, så øger det følelsen af glæde.

You get the picture.

Jeg har dog OGSÅ opdaget at:

Når jeg skælder kæresten eller mine drengebørn ud, så øger det følelsen af ensomhed, ked af det, vrede og dårlig samvittighed.

Når jeg arbejder 17 timer i døgnet, så øger det følelsen af stress og træthed.

Når jeg skælder mig selv ud (du hører det ikke – det sker inde i mig), så øger det følelsen af ked af det.

Og så videre.

Kameraet over på dig.

Fortæller du dig selv, at du burde tænke og føle ditten og datten?

Prøver du at fjerne visse indre oplevelser?

(Vid endelig, at det er fuldt naturligt, hvis du svarer ja til ovenstående. Der er intet galt med dig 😘).

Men hvad nu hvis din tid og dine ressourcer i virkeligheden bedst bruges på at tilføre mening i dit liv?

Hvad nu hvis livet ikke bare skal overleves, men leves?

For hvis nu du ikke direkte kan fjerne det, der giver ubehag, så kan du da i det mindste gøre mere af det, der øger sandsynligheden for, at du mærker vitalitet og tilfredsstillelse.

Dagens invitation:

Gør mere af det, der øger sandsynligheden for nydelse, glæde, og egenomsorg for dig.

Du kan ikke vælge hvad du tænker og føler.

Du kan vælge, hvad du gør.

Hvordan du lever.

Kunne du vælge at gøre mere af det, der får dit hjerte til at synge?

Kunne du vælge at agere på måder, som sandsynligvis vil være nærende og givende for dig?

Visse dage vil det være med følelser, som ikke er ønskelige for dig.

Vi kan føle os for trætte til at bevæge kroppen.

Vi kan føle os for sultne til at vælge mad, der er sund.

Vi kan have tanker om ikke at være gode noksom prøver at overbevise os om ikke at leve modigt, autentisk og stort.

Vi kan føle os for travle til at prioritere aktiviteter, der giver livet værdi.

Sæt da den ene fod foran den anden alligevel.

Gør det, der er vigtigt for dig.

Move your ass, and your mind will follow 👊

Jeg hepper SÅ MEGET på dig 👏👏👏

♥️

Rikke Kjelgaard

PS: Har du fået dagens kalendergave videresendt og vil du gerne selv tilmeldes julekalenderen?

Vil du gerne lære (mere) om ACT?

Dagens kalendergave bygger blandt andet på ACT processer, hvor der arbejdes med at omsætte drømme, længsler, mål og værdier til konkret handling.

Hvis du er interesseret i at dykke dybere ned i disse teknikker og lære at anvende dem i praksis, så har du heldigvis chancen:

Vi har nu åbnet for tilmeldingen til mit populære introduktionskursus i ACT, som foregår i København den 10-11 juni 🥳

Tilmeld dig i december og tag en kollega med til halv pris 💝

Allerede nu er 25% af pladserne reserveret.

Denne gave er her for at lyse din december op. Jeg håber, den vil sprede varme og inspiration til dig – ikke kun indtil den 1. januar, hvor den går tilbage til julemandens sæk, men også langt ind i det nye år.

For at give dig den bedste oplevelse af hjemmesiden gøres der brug af cookies. Ved at fortsætte godkender du samtidig dette.  Privatlivspolitik.