3. december
ACT JULEKALENDEREN
Kvinde følger GPS ned i en sø
I dag vil jeg dele et af de sjoveste fotos, jeg har set 👇
Billedet er fra nyhederne.
En sand historie, som foregik i Canada.
Overskiften lyder: “Kvinde følger GPS ned i en sø” 🤣 🤣 🤣
Altså…
Jeg ønsker på ingen måde at lave sjov med folk, der kommer galt afsted.
Og alligevel kunne jeg næste ikke stoppe med at grine, da jeg så denne her.
Stakkels, stakkels kvinde.
(Heldigvis endte alt godt).
Og for filan hvor kunne det dog ligeså godt have været mig eller dig, der havnede i søen, ikke?
GPS’en var altså indstillet til ”destination X”.
Som en ordre eller en meget vigtig regel, der skulle følges.
Og på vej mod ”destination X” ændrede landskabet sig.
Vej sluttede.
Sø startede.
GPS’en var imidlertid ikke helt synkroniseret med miljøet, og damen mente, at hun død og kritte skulle gøre præcis som GPS’en sagde.
Og det endte altså skidt.
Meget skidt.
Men hvorfor taler vi om en GPS lige nu, Rikke?
Tak, fordi du spørger!
Forestil dig, at vores hjerner fungerer som en GPS.
En GPS, der altid er indstillet i en bestemt retning.
En retning, som ikke altid er synkroniseret med det faktiske landskab, vi befinder os i.
Min egen hjerne er eksempelvis ofte optaget af en retning, der handler om, at jeg ikke må lade andre opdage, hvor lidt jeg i virkeligheden kan.
At jeg ikke må elske dybt og inderligt, fordi jeg risikerer at blive afvist.
At jeg skal være dygtig.
At folk ikke må være utilfredse med mig.
Og så videre.
Det er alt sammen en slags regler jeg har, som til tider – når de følges slavisk – får mig til at ende på bunden af en dyb og meget ensom sø.
Når jeg kører derudaf i retning af ”vær nu dygtig med dygtig på for filan”, sidder jeg fast i en masse detaljer, som i bagklogskabens lys nok slet ikke er så vigtige.
Når jeg kører derudaf i retning af ”ingen må være utilfreds med mig”, så er jeg meget lidt produktiv, fordi jeg nærmest ikke tør åbne munden af frygt for, at træde nogen over tæerne.
Ja, jeg kunne blive ved.
Pointen er her:
Tro ikke på alt, hvad du tænker.
Men hvad betyder det så?
Det betyder, at vi allesammen kan lære at træde tilbage fra vores tanker og dernæst vælge, hvornår vi lytter til dem.
Jeg gentager lige:
Vi kan allesammen lære at træde tilbage fra vores tanker og dernæst vælge, hvornår vi lytter til dem.
GPS’en kan altså være indstillet mod ”destination X”. Det er slet ikke et problem. Vi kan nemlig vælge at køre lige hvor vi vil. Og vi kan vælge at kigge på landskabet og navigere ud fra, hvad der er lige foran snuden af os. Også selvom GPS’en nærmest råber af os, at vi skal foretage en U-vending. Nu. Nu. Nu.
Vi kan have tanken om ikke at være god nok, og agere i en retning, som giver mening for os.
Vi kan have tanken om, at ingen må trædes over tæerne, og samtidigt tale højt om det, der har betydning for os. Også selvom folk bliver sure.
Vi kan have tanken om, at ingen må afvise eller forlade os, og samtidigt vælge at elske dybt og inderligt med risiko for, at vi bliver forladt.
Det er faktisk en færdighed, som kan trænes.
Vi kan allesammen lære at træde tilbage og lægge mærke til vores tanker.
Og så vælge:
Vil jeg gå med denne her, eller vælger jeg at lade være?
Er det mig, der har min tanke?
Eller er det tanken, der har mig?
Dagens invitation:
Tro ikke på alt, hvad du tænker.
Læg mærke til de tanker du har, som kunne afholde dig fra at passe på dig selv.
Tanker, der bliver barrierer for dig.
Her er typiske tanker, som kan stå i vejen for manges egenomsorg:
- "Jeg har ikke tid."
- "Andre er vigtigere end mig."
- "Jeg skal bare lige gøre det her færdigt først."
- "Det er egoistisk at tænke på mig selv."
- "Jeg burde kunne klare det uden en pause."
- "Jeg fortjener det ikke."
- "Hvis jeg siger nej, vil jeg skuffe nogen."
- "Det gør alligevel ingen forskel."
- "Jeg kan tage mig af mig selv senere."
- "Jeg skal altid være til rådighed for andre."
Er nogle af disse tanker genkendelige for dig?
Hvilke tanker har du, som afholder dig fra at prioritere dig selv?
Og når tankerne dukker op, så prøv at spørge dig selv, om du har dine tanker, eller om dine tanker har dig.
Du behøver nemlig ikke at tro på alt, hvad du tænker.
Vel?
💕
PS: Har du fået dagens kalendergave videresendt og vil du gerne selv tilmeldes julekalenderen?
Vil du gerne lære (mere) om ACT?
Dagens kalendergave bygger blandt andet på en ACT proces, hvor der arbejdes med at træde tilbage fra sine tanker i stedet for blindt at lade sig styre af dem.
Hvis du er interesseret i at dykke dybere ned i disse teknikker og lære at anvende dem i praksis, så har du nu chancen:
Nu har vi åbnet for tilmeldingen til mit populære introduktionskursus i ACT, som foregår i København den 10-11 juni 🥳
Tilmeld dig i december og tag en kollega med til halv pris 💝
Denne gave er her for at lyse din december op. Jeg håber, den vil sprede varme og inspiration til dig – ikke kun indtil den 1. januar, hvor den går tilbage til julemandens sæk, men også langt ind i det nye år.
© Rikke Kjelgaard