9. december

ACT JULEKALENDEREN

Vælg venlighed.

Har du nogensinde talt grimt til eller om dig selv?

Er du nogensinde kommet til at kritisere andre?

Har du nogensinde set dig selv være en version af dig, som du ikke ønsker at være?

Ja?

Du er ikke alene 🤝

Når vi bliver stressede og pressede, er det ikke ualmindeligt at vi kan føle eksempelvis vrede, frustration, overvældelse og irritation.

(Her kunne jeg give dig en lang, teoretisk forklaring, men den synes jeg bare ikke hører hjemme i en varm og hjertelig julesok med kærlige kalendergaver!)

Og når vores indre psykologiske univers  føles ubehagelig, kan vi nemt komme til at reagere på autopilot og “i kampens hede” glemme, at vi faktisk har et valg.

Når vi er stressede og pressede, er det almindeligt at føle eksempelvis vrede, frustration, overvældelse og irritation.

Og når noget føles ubehageligt i vores indre psykologiske univers, kan vi nemt komme til at reagere på autopilot og “i kampens hede” glemme, at vi faktisk har et valg.

Der er stor forskel på at reagere på autopilot og på bevidst at vælge at agere i overensstemmelse med den person, du ønsker at være.

Det første skridt mod at vælge venlighed er at blive bevidst om, når du er på autopilot.

Disse er ofte øjeblikke, hvor gamle vaner og reaktionsmønstre tager over.

Stop op og spørg dig selv: er jeg den, jeg ønsker at være lige nu?

Når du genkender, at du er på autopilot og reagerer i stedet for at bevidst agere, så giv dig selv en pause.

Brug dette øjeblik til at trække vejret dybt og overveje, hvordan du kan svare eller handle på en mere venlig og medfølende måde.

Dette kan både være over for dig selv eller andre.

Betyder det så, at du skal være venlig uanset hvad?

Ja.

For venlighed betyder ikke, at du altid skal være sød.

At sætte en kærlig, tydelig grænse kan nemlig sagtens være en handling af venlighed.

Både over for andre, men så sandelig da også over for dig selv.

Ved at praktisere venlighed på denne måde, kan vi nemlig bibeholde en væremåde, som er i linje med den, vi ønsker at være, uanset hvad andre måtte “byde os” og uanset, hvad vi mærker indeni os.

Du kan nemlig sagtens være vred og venlig.

Ked af det og venlig.

Skuffet og venlig.

Usikker og venlig.

Træt og venlig.

Selv i øjeblikke af stærke følelser har vi stadig muligheden for at vælge, hvordan vi udtrykker os selv.

Det handler om at give plads til vores følelser, samtidig med at vi opretholder respekt og omsorg i vores interaktioner.

Dagens invitation:

Vælg et øjeblik i dag, hvor du bevidst praktiserer venlighed.

Det kan være så simpelt som at smile til en fremmed.

Lade nogen komme foran dig i trafikken.

Rose et andet menneske.

Tilbyde nogen din hjælp.

Sende en kærlig besked til en, du holder af.

Give dig selv en pause.

Tale pænt til og om dig selv.

Lad disse små handlinger være et bevis på, at venlighed kan være en kærlig og kraftfuld styrke, der ikke kun ændrer øjeblikket for andre men også for dig.

Det handler ikke om at være people pleaser.

(Og den vender vi tilbage til i julekalenderen her!)

Det handler om at du har dine følelser, uden at dine følelser har dig.

Vælg venlighed, fordi det er den, du ønsker at være.

Vælg venlighed, fordi du har fortjent at være tro mod dig selv.

Vælg venlighed, fordi du kan.

 ❤️

Rikke Kjelgaard

PS: Har du fået dagens kalendergave videresendt og vil du gerne selv tilmeldes julekalenderen?

Vil du gerne lære (mere) om ACT?

Dagens kalendergave bygger blandt andet på ACT processer, hvor der arbejdes med perspektivering, medfølelse. selvmedfølelse og værdier.

Hvis du er interesseret i at dykke dybere ned i disse teknikker og lære at anvende dem i praksis, så har du heldigvis chancen:

Vi har nu åbnet for tilmeldingen til mit populære introduktionskursus i ACT, som foregår i København den 10-11 juni 🥳

Tilmeld dig i december og tag en kollega med til halv pris 💝

Denne gave er her for at lyse din december op. Jeg håber, den vil sprede varme og inspiration til dig – ikke kun indtil den 1. januar, hvor den går tilbage til julemandens sæk, men også langt ind i det nye år.

For at give dig den bedste oplevelse af hjemmesiden gøres der brug af cookies. Ved at fortsætte godkender du samtidig dette.  Privatlivspolitik.