Får du også nogle gange akut trang til at løbe skrigende væk fra de svære samtaler, der unægteligt til tider opstår med dem, du hjælper?
Altså de samtaler, som pludselig føles som en tidages vandretur gennem sump, modvind og regnvejr, med en alt for tung og knirkende taske. Eller de samtaler, der føles som et uventet slag i ansigtet fra en følelsesmæssig boksebold.
Måske er det samtalen, hvor klienten for titusinde gang ikke har gjort det, som I har aftalt.
Måske er det samtalen, hvor klienten åbner op for smertefulde minder eller traumer, og du føler dig som om, du balancerer på en følelsesmæssig knivsæg, forsøgende at skabe et rum for heling og støtte.
Måske er det samtalen med klienten, der insisterer på at trække dig ind i deres personlige konflikter og dramaer.
Måske er det samtalen, hvor du føler dig overvældet af klientens stærke følelser, og du er usikker på, hvordan du bedst kan hjælpe dem, samtidig med at du bevarer din egen følelsesmæssige balance.
Måske er det samtalen, hvor du bare føler dig drænet for energi og omsorg.
Du ved jo godt, at du er den professionelle.
Du har en uddannelse. (Tjek!).
Du har også erfaring. (Tjek!).
Du har desuden et dedikeret ønske at være der fuldt ud for dine klienter. (Tjek!).
Men alligevel kan samtalerne nogle gange føles som om, du er på en uendelig rejse gennem en mørk og klibrig terapeutisk sump. Du har kortet og kompasset, men vinden peger i alle retninger, din rygsæk synes at blive tungere for hvert skridt, og sumpen trækker dig længere og dybere ned.
Eller det er som om, du står midt i ringen med en følelsesmæssig boksebold, der rammer dig med uforudsigelige følelser og udfordringer. Du har ikke engang tid til at tælle ned til næste runde – du er allerede i midten af det.
Måske rammes du af usikkerhed. Måske frygter du at sige eller gøre noget forkert. Måske føler du dig presset, stresset, frustreret, vred, modløs eller uretfærdigt behandlet.
Og desuden tager du flittigt den selvkritiske hammer frem og slår dig selv i hovedet over, at du ikke bare er dygtigere. Eller bedre. Mere rummelig. Klogere. Eller bare en supercool behandler, der får det til at se ud som om de jonglerer med dynamit, men uden så meget som en enkelt sveddråbe på panden.
Ja?
Velkommen i klubben!